Logo

Chili med oksekød og linser

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Chili med oksekød og linser

 

Chili con carne kogt på linser kan laves en dag, hvor du har glemt at lægge bønner i blød, eller pludselig får lyst til den populære ret i en fart. De sprøde grønsager frisker retten op.

Arbejdstid: 30 min. Stege/kogetid: 45 min. 4 personer

 

#

2 løg

2 spsk olie

500 g hakket oksekød

1 stor dåse koncentreret tomatpuré (140 g)

200 g sorte linser

1 tsk stødt spidskommen

1 tsk tørret oregano

2 fed hvidløg

8 dl hønsebouillon

1 rød chili

3 stængler bladselleri

1 rød peberfrugt

1 grøn peberfrugt

salt og peber

1-2 spsk balsamico

 

Tilbehør:

1 bundt bredbladet persille eller koriander

groft brød

evt. chilisauce

*

PIL løgene, og hak dem.

Svits dem i en tykbundet gryde med olie i et par min.

Tilsæt kødet i små portioner, og brun det godt sammen med løgene.

 

SVITS tomatpureen med et øjeblik, og tilsæt linser, spidskommen, oregano og presset hvidløg.

 

HÆLD bouillon ved, læg den hele chili i gryden, og lad retten simre under låg i 30 min.

 

Smag på retten løbende, og tag chilien op, når du synes, retten er tilpas stærk.

 

SKÆR bladselleri og peberfrugter i små stykker.

Kog grønsagerne i saucen i 5 min., så de stadig har bid.

 

SMAG retten til med salt og balsamico.

Spæd evt. med vand, hvis retten er blevet for tør.

 

DRYS med persille- eller korianderblade, og server med brød og evt. ekstra chilisauce.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.813 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her