Logo

Côte de boeuf med bagte løg og græskar

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Côte de boeuf med bagte løg og græskar

 

1 stk. côte de boeuf på 800-900 g (en trippel-tyk bøf skåret af oksehøjreb)

smør og olie (ca. ½ tsk. af hver)

salt og peber

5-7 bananskalotteløg eller små rødløg, evt. en blanding

1 spsk smør

1 spsk olivenolie

4 upillede fed hvidløg

4 kviste timian

1 laurbærblad

1-2 spsk jomfruolivenolie

2 dl hvidvin

1 spsk flydende honning

2 dl kraftig bouillon (okse- eller hønsebouillon)

2 spsk balsamicoeddike

1 hokaidogræskar på ca 800 g

hakket bladpersille

 

Kødet:Gnid kødet med salt, og lad det stå fremme i to timer, før det steges.

Forbered tilbehøret imens.

Dup kødet tørt med køkkenrulle, og brun det godt på panden i en smule smør og olie. Stik et stegetermometer i det, og sæt det i ovnen (helst på stegepanden) ved 160°C.

Lad kødet stege til en centrumstemperatur på 57°C, eller i ca. 15 min.

Tag Côte de boeuf’en ud af ovnen og læg den på et fad.

Kværn peber over, og lad den hvile 10-15 min., før den skæres ud.

 

Ovnbagte løg og græskar:

Skær løgene i kvarte og pil dem, skær lidt af rodskiven, men ikke mere end at løglagene holder sig samlet.

Læg dem med god afstand i et stort ildfast fad.

Mas hvidløgsfeddene (med skallerne på) med siden af et knivblad, og læg dem mellem løgene i fadet.

Drys med salt og peber, læg merian/timian og laurbærblad ved.

Dryp olie over og hæld vin, honning, bouillon og eddike ved.

Sæt fadet i ovnen ved 175°C, og lad løgene bage i ca. 30 min.

Imens klargøres græskarret, halver det og skær det i både.

Skær skrællen af hver båd og fjern kernerne.

Rist græskarstykkerne kort i olie og smør.

Krydr dem med salt og peber.

Læg de ristede græstykker ned mellem løgene, skru op på 200°C, og lad det bage i yderligere ca. 15 min., indtil løgene er møre, og græskarstykkerne stadig har bid. Hæld løgskyen fra, og kog den sammen med den pandesky, der har dannet sig under den stegte bøf.

Lad det evt. reducere lidt. Smag til med salt og peber.

 

Servering: Skær Côte de boeuf’en ud i lidt tykke skiver (dvs. det bliver på den »forkerte led« af kødfibrene, men kødet er mørt, så det spiller ingen rolle), og server dem med græskar, løg og lidt af den gode sky og et persilledrys.

Server brød eller kartoffelmos (gerne med lidt selleri i) til.

Sæt dijonsennep på bordet – bøf og sennep er de bedste venner...
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.279 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her