Logo

Burger med bacon og pommes frites

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Burger med bacon og pommes frites

 

Der er ikke noget, der slår en hjemmelavet burger, og hvis du også laver rigtige fritter, er der ikke et øje tørt. Forbered evt. fritterne dagen før.

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 40 min. Stege-/bagetid: ca. 15 min.

 

#

2 store burgerboller med sesamfrø

250 g hakket oksekød

10 g smør

½ spsk olie

salt og friskkværnet peber

4-6 skiver bacon

4 spsk tomatketchup

4 salatblade

2 syltede agurker

½ løg

 

Pommes frites:

500 g faste kartofler

1-2 liter olie til stegning

 

Dip:

1 dl mayonnaise

1 fed hvidløg

*

Begynd med pommes frites:

Skræl kartoflerne, og skær dem i aflange stave (ca. 1 cm tykke og 5 cm lange).

Læg dem i koldt vand i 15-60 min.

Dryp dem af i et dørslag, og tør dem grundigt i et rent viskestykke.

 

Hæld olien (evt. fritureolie) i en tykbundet gryde, der skal fyldes til ca. 5 cm fra grydens bund.

Varm olien op til 130 °C.

Steg først kartoflerne møre ved 130 °C i ca. 10 min.

Steg lidt ad gangen, så olien ikke bliver afkølet af kartoflerne.

Tag dem op med en hulske, og dryp dem af på en rist eller et stykke køkkenrulle.

Sæt dem i køleskabet i mindst 15 min. (og gerne til næste dag).

 

Form kødet til 2 flade hakkebøffer.

Brun dem i en blanding af smør og olie, og krydr med salt og peber.

Skru ned, og steg bøfferne i ca. 4 min. på hver side, til de lige netop er gennemstegte.

 

Steg baconskiverne sprøde på en slip let-pande ved middelvarme, og dryp dem af på køkkenrulle.

 

Varm nu olien op til 180-190 °C, og steg kartoflerne gyldne og sprøde - igen i mindre portioner. Dryp af på køkkenrulle, og drys med salt.

 

Lun burgerbollerne, flæk dem, og smør ketchup på over- og underbollerne.

Læg salatblade, bøf, bacon, syltede agurkeskiver og løgringe i bollerne.

 

Server burgerne med pommes frites og mayonnaise tilsmagt knust hvidløg.

 

TIPS: Du kan også koge (simre) de rå, udskårne pommes frites i letsaltet vand, til de er næsten helt møre. Dryp af, afkøl dem i køleskab, og steg dem så i olie som beskrevet, men kun 4-5 min. i første omgang.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (7 stemmer)
Siden er blevet set 4.555 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her