Logo

Boller med All-Bran flakes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Boller med All-Bran flakes 


En god start på dagen starter ved morgenbordet. Prøv disse morgenboller med All-Bran flakes - dagen kan ikke begynde bedre. Fiberrigt

• All-Bran flakes er ekstra fiberrige flager og kan spises med mælk eller yoghurt til, eller som her bruges i en brødopskrift.

Forberedelse 30 min. + hævning. Tilberedning 10 min. 12 boller

 

# Råvarer til Boller med All-Bran flakes

25 g gær

1 dl vand (37°)

1 tsk sukker

½-1 tsk salt

3 dl vand

1 spsk olie

4 dl All-Bran Flakes + lidt flager til garneringen

ca. 8-9 dl hvedemel

æg til pensling

 

* Fremgangsmåde:

1 Smuldr gæren ud i en skål.

Hæld 1 dl fingervarmt vand i skålen og opløs gæren.

Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt det sammen til en smidig dej.

Tilsæt ikke alt melet fra starten, men kom det i lidt ad gangen.

Gem lidt mel til formningen.

 

2 Lad dejen hæve under et klæde 30 min.

Form 12 boller, dæk dem med et klæde og lad dem stå i køleskabet natten over.

 

3 Varm ovnen til 225 °C.

Tag bollerne ud og lad dem hæve yderligere 30 min ved stuetemperatur.

 

4 Pensl med sammenpisket æg og drys lidt knuste All-Bran flakes over.

Bag 10-12 min. i midten af ovnen.

 

Tips & råd

Variation: Anvend almindelige cornflakes i stedet for All-Bran flakes.


Boller med All-Bran flakes 

Bollerne kan garneres med stort set hvad man vil. Et godt forslag er udover flagerne at du drysser reven ost over efter den halve bagetid. Andre forslag er frø af forskellig slags, fx birkes eller sesamfrø eller hvorfor ikke solsikkekerner. Det er også godt at pensle bollerne med en blanding af sirup og vand og så drysse med hakkede nødder.

 

PR. BOLLE: Energi: Kcal 173 = kJ 730

Kulhydrat 34 g Protein 5 g Fedt 2 g (10%) Fibre 3 g

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.369 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her