Logo

Boller i karry med skjult grønt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvis du vil lave boller i karry fra bunden, så prøv denne opskrift, hvor man laver sin egen karry fra bunden. Server gerne med en stærk mangochutney for ekstra smag. Aftensmad for hele familien.


Kødboller:
500 g hakket svinekød eller kalv og flæsk
1 lille zittauer-løg, revet fint
4 spsk hvedemel
2,5 dl mælk
1 æg eller 2 æggehvider
1 ½ tsk salt
Peber
Ca. 1 tsk spidskommen


Kødboller: (nemmest i foodprocessor)
Løget rives fint, større dele fjernes.
Kød, hvedemel, æg, krydderier og halvdelen af mælken røres sammen med løget.
Resten af mælken tilsættes lidt efter lidt.
Koges som kødboller i 7-8 minutter:
Dyp en dessertske i det kogende vand og form farsen til valnøddestore kødboller.
Kog max. 10-11 stykker ad gangen.
Kogevandet gemmes (bruges til saucen).
Det kan være nødvendigt at tilsætte ekstra vand undervejs.
Kødbollerne kan laves på forhånd!
 
Sauce:
2-3 store zittauerløg i store tern
2-4 gulerødder i store tern
½ hokkaido-græskar i tern
4 syrlige æbler i både
Kogevand fra kødboller samt evt. lidt mælk
 
Karry:
3-4 fed hakket hvidløg
Valnøddestort stykke hakket ingefær
Hakket chili efter smag
1 tsk gurkemeje
2 tsk garam masala (indisk krydderiblanding)
I stedet for dette kan anvendes færdig gul karry-pasta (men undlad at bruge supermarkeds-karrypulver – det smager ikke af noget).

*

 
Sauce:
Løgene svitset og steges møre i en blanding af smør og olie ved stadig lavere varme.
Karryblandingen tilsættes.
Når løgene er ved at være møre, tilsættes gulerødder og lidt efter hokkaido.
Til slut tilsættes æbler samt kogevandet fra kødbollerne.
Simrer til det er godt mørt (som regel en lille time).
Køler lidt af og blendes til en ensartet sauce (evt. tilsættes lidt mælk).
Kødbollerne varmes i saucen.
 
Serveres med gule Basmasthi-ris:
1 tsk gurkemeje og 1 ½ tsk garam masala svitses i lidt olie i få sekunder
2 kopper (ca. 4 dl) Basmathi-ris tilsættes og svitses med i ½-1 minut
4 kopper koldt vand tilsættes samt et lille drys salt
Skru ned, læg låg på og kog i 18 minutter
Sluk for gryden og lad stå med låg på i yderligere 18 minutter
Rør i risen inden servering
På denne måde kan man få børn til at spise grønsager, som man ellers ikke lige får i dem!
Server med en god (stærk) mango-chutney til.
Så kan de voksne få retten lidt stærkere, end hvad børnene kan lide.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.204 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her