Beef Wellington er en klassisk engelsk ret, som du skal lave
til dit næste middagsselskab! Opskriften her gør det let for dig.
Det møre kød svøbes af en sprød dej, der gør hver eneste bid
til en himmelsk oplevelse! Indbagt
oksemørbrad er en luksusret - perfekt til fx nytårsmenuen. En der kan
forberedes i god tid.
6 personer. Arbejdstid: 1 time Køle/hviletid: 1 time
Stegetid: SO min.
#
1 kg afpudset
oksemørbrad
salt og peber
1 spsk olie
1 rulle butterdej
(250 g)
1 æggeblomme til
pensling
1 tsk flagesalt
Duxelles:
2-3 skalotteløg
1-2 fed hvidløg
250 g markchampignon
25 g smør
1 dl madeira eller
portvin
3 spsk hakket
persille
3 spsk rasp eller
brødkrumme
Tilbehør: fx
flødestuvet eller smørdampet spinat og små ristede kartofler eller
flødekartofler
1. KRYDR det
afpudsede kød grundigt med salt og peber, og brun det hurtigt på alle sider på
en brandvarm pande med olie.
Læg kødet på en
tallerken, og lad det køle af.
2. DUXELLES: Pil
skalotteløg og evt. hvidløg, og hak dem fint.
Rens champignonerne,
og hak dem fint det er nemmest i en foodprocessor.
Steg skalotteløgene
bløde på en pande med smør, tilsæt de hakkede champignon og evt. hvidløg, og
steg under omrøring i 5 min.
Tilsæt madeira, og
kog igennem til væsken er kogt væk.
Tilsæt persille og
rasp, og krydr med salt og peber.
Bred blandingen ud
på en tallerken, og lad den køle af.
3. LÆG butterdejen
på et stykke bagepapir, og smør duxelles på dejen i samme bredde som
kødstykket, og ikke helt ud til kanterne.
Dup kødet tørt på
køkkenrulle, og læg det på duxelles-laget.
Luk dej med duxelles
omkring kødet, tryk samlingerne sammen med en gaffel, og skær overskydende dej
væk.
Pisk æggeblommen med
1 spsk vand og 1 knsp. salt, og pensl det på dejen.
Rids evt. forsigtigt
et mønster i dejen med bagsiden af en kniv, og sæt butterdejspakken i køleskabet
i mindst 30 min.
4. VARM ovnen op til
250 °C (225 °C varmluft).
Sæt butterdejspakken
på en bageplade med bagepapir. pensl med æggeblomme, drys evt. med flagesalt,
og sæt pladen i ovnen i ca. 25 min.
Mål evt. med et
stegetermometer; det skal vise 52-55 °C, da temperaturen i kødet stiger 8-10 °C,
mens det hviler.
Flyt den indbagte mørbrad
over på et trancherbræt med saftrille, og lad den hvile i 10 min. før du skærer
den i tykke skiver.
TIPS: Hvis du vil
servere sauce til retten, kan du koge bøfpanden af med madeira og bouillon, og
jævne med majsstivelse eller saucejævner.
TIPS: Dejen kan godt
blive blød i bunden pga. kødsaften. Det kan du undgå ved først at pakke kødet
ind i fillodej. Læg et ark fillodej på et bræt, og bred duxelles ud som
beskrevet i punkt 3.
Læg kødet på, og pak
ind.
Læg denne pakke på
den udrullede butterdej, og fortsæt som i opskriften.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin