Logo

Blinis af ris- og boghvedemel

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Blinis er en slags pandekager med gær tilsat. Retten stammer fra Ukraine hvor den traditionelt laves af boghvedemel. Her laves pandekagerne også med rismel, der giver lidt sødme.

 

Ca. 48 blinis, forret til 6 personer eller snacks til 8 personer


Normalt blander man boghvedemel med hvedemel, når man bager blinis. I denne opskrift er hvedemelet erstattet af rismel; det giver lidt sødme til at afbalancere boghvedens nøddeagtige smag. I stedet for at skille ægget i blomme og hvide er det tilsat på en gang, det er både nemmere og hurtigere.

100 g rismel
100 g boghvedemel
30 g gær
4 ½ dl mælk
2 spsk ekstra-jomfruolivenolie
1 spsk klar honning
1 tsk havsalt
1 æg
6-8 spsk olivenolie, fedt eller klaret smør til stegning

Forskellige slags fyld:
smeltet smør og syrnet fløde, cremefraiche 38% (ca. ½ dl per person)
+ 1 spsk hakket purløg,
beluga kaviar eller keta (lakserogn),
røget ørred, laks, helleflynder eller stør,
eller marinerede sild (ca. 50 g per person)

Opvarm mælken i en kasserolle til den er lillefingervarm; opløs olivenolie, honning og salt i mælken. Sigt de to slags hvedemel ned i en skål. Smuldr gæren ned i den lune mælkeblanding og hæld den over melet. Pisk ingredienserne til en tyk og cremet dej og lad den hæve et lunt sted i 20-40 min. (gerne længere), til der begynder at komme små bobler på overfladen.
Pisk æggene i. Opvarm en tykbundet stegepande eller en rigtig blinispande og kom lidt olie, fedt eller klaret smør på. Bag 4 blinis ad gangen (der skal ca. 1 ½ spsk dej til hver) ved moderat varme i 1 min., til der dannes små bobler i kanterne. Vend dem og bag dem på den anden side, til de er faste og gyldne. Hold dem varme, mens resten bages.

Server de lune blinis med et udvalg af det foreslåede fyld, fx. cremefraiche og purløg eller syrnet fløde og caviar. Nyd et glas iskold vodka til.

Det er en fordel at bruge 2 pander; så tager det under 1 kvarter at bage samtlige blinis, og så er de mest lækre og luftige til serveringen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 5.384 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her