Logo

Bearnaisesauce - ægte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bearnaisesauce - ægte

 

Lær at lave en rigtig bearnaisesauce på 4 nemme trin. Server den klassiske sauce til en god bøf med ovnstegte kartofler, grillet tomat og grønne bønner.

4-6 personer. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 10 min.

 

Essens:

1-2 skalotteløg

1 bundt frisk estragon eller 2 spsk tørret

½ dl hvidvinsvineddike

½ dl hvidvin

5 sorte peberkorn

Endvidere:

250 g smør

4 æggeblommer

evt. lidt citronsaft

salt og peber

*

 

Bearnaisesauce - ægte

1. ESSENS: Pil skalotteløgene, og hak dem fint.

Skyl estragonen, og ryst vandet af.

Hak 2-3 stilke estragon groft, og læg dem i en lille gryde med skalotteløg, vineddike, hvidvin og hel sort peber.

Giv det et opkog, skru lidt ned, og lad det koge ind til ca. den halve mængde (½ dl).

 

Bearnaisesauce - ægte

2. Læg smørret i en anden gryde, og lad det smelte ved lav varme.

Fjern skum, så smørret er klart.

 

Bearnaisesauce - ægte

3. Si essensen over i en ren gryde, og tilsæt æggeblommerne.

Pisk det over meget svag varme eller i et varmt vand bad, til det bliver en tyk og glat creme.

 

Bearnaisesauce - ægte

4. Pisk nu stille og roligt smørret i ganske lidt ad gangen i en tynd stråle.

Pisk al smørret i, og smag til med salt og peber og evt. lidt citronsaft.

Juster evt. tykkelsen med en smule vand.

Tilsæt finthakkede estragonblade, og hold saucen varm i det lune vandbad.

 

TIPS: Hvis saucen skiller: Mærk efter om saucen er varm eller kold.


A) Hvis saucen er (for) varm: Læg 1-2 isterninger i saucen, og pisk omkring isterningerne indtil saucen samler sig.

Pisk hele tiden mere af det skilte sammen med det samlede indtil saucen er helt samlet og cremet igen.

 

B) Hvis saucen er blevet (for) kold: Hæld ½-1 dl piskefløde i en gryde, og giv det et opkog.

Tag gryden af varmen, og pisk en skefuld af den kolde, skilte sauce over i den varme fløde.

Pisk hele tiden lidt mere af det skilte sammen med det samlede indtil al saucen er samlet og lun.



Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.168 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her