Logo

Bøffer med rösti og romfromage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bøffer med rösti og romfromage

 

Byd gæsterne på en mør bøf med sprød kartoffelkage, bagte tomater og tomatsmør. Desserten er en lækker romfromage uden æg, serveret med syltede blommer.

 

Oksebøffer med bagte tomater og rosmarin-rösti

Arbejdstid: 45 min. Stege-/kogetid: ca. 40 min. Kødet er fryse-egnet. (4 personer)

 

#

4 oksebøffer (fx entrecote)

15 g smør + 1 spsk olie

salt og friskkværnet peber

4 store tomater (halve)

2 tsk balsamicoeddike

 

Rosmarin-rösti:

750 g kartofler

salt og friskkværnet peber

4-5 kviste frisk rosmarin

½-1 dl olie

 

Tomatsmør:

50 g blødt smør

50 g soltørrede tomater i olie (afdryppede, grofthakkede)

 

Tilbehør:

500 g grønne bønner

*

 

Læg de halve tomater i et ovnfast fad og krydr med salt, peber og balsamico.

Bag ca. 45 min. ved 150 °C.

Tomaterne serveres kolde og kan bages dagen før.

 

Rosmarin-rösti: Skræl kartoflerne og riv dem groft.

Pres væden af dem i et rent viskestykke.

Bland de revne kartofler med salt, peber og hakkede rosmarin nåle.

Varm 2-3 spsk olie på en sliplet-pande og fordel kartoffelblandingen i et jævnt lag på panden.

Steg ca. 12-15 min. ved svag varme.

Vend röstien ved hjælp af et grydelåg, tilsæt evt. mere olie og steg færdig ca. 12-15 min. på den anden side.

 

Tomatsmør: Rør blødt smør med hakkede, soltørrede tomater.

Sæt det i køleskabet i 4 portioner på et stykke mad- eller bagepapir.

 

Bøfferne: Smelt smør og olie på en pande, til det er gyldenbrunt.

Brun kødet hurtigt på begge sider på en pande eller din grill.

Krydr med salt og peber.

Skru ned til middel varme og steg bøfferne færdige (ca. 3 min. på hver side).

Server bøfferne med stykker af rosmarin-rösti, bagte tomater, tomatsmør og friskkogte bønner.

Drys med persille.

 

Bøffer med rösti og romfromage

 

Romfromage med syltede blommer

Arbejdstid: 30 min. Hviletid: mindst 1 time. Ikke fryse-egnet. (4 personer)

 

#

3 blade husblas

1 dl mørk rom

½ stang vanilje

2½ dl piskefløde

75 g flormelis

250 g blommer

3-4 spsk sukker (afhængigt af blommernes smag)

evt. citronmelisse

*

 

Læg husblasbladene i blød i koldt vand i 5 min.

Tag husblassen op af vandet, knug vandet ud og smelt det i en skål over vandbad sammen med rom.

Lad blandingen køle lidt af.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.

Pisk fløde, vaniljekorn og flormelis til blødt skum.

Rør husblasblandingen i flødeskummet i en tynd stråle.

Fordel fromagen i portionsglas og sæt dem i køleskabet i ca. 1 time, til de er stivnet.

Skyl blommerne, skær dem i halve og fjern stenene.

Kog blommerne møre med sukker og den tomme vaniljestang ved svag varme under låg i 5-8 min. (afhængigt af, hvor modne de er).

Hæld i en skål til afkøling.

Anret fromagen med kogte blommer og pynt evt. med citronmelisse.

Bøffer med rösti og romfromage

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.185 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her