Logo

Avocadolasagne med pesto, ristede asparges og fennikel

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

En vidunderlig lasagne lavet udelukkende med grønsager. Den har tre forskellige lag og bliver blød og cremet af avocadoerne og ostesaucen. Knudekål og peberfrugt giver noget sprødt at tygge på. Det er godt at servere lasagnen med ristede grønsager og avocadopesto.           
 
16-20 lasagneplader
 
Ostesauce:
75 g smør
6 spsk hvedemel
8 dl mælk
½ tsk salt og friskkværnet sort peber
4- 5 dl revet ost
 
2 dl revet ost til gratinering
smør og solsikkekerner til formen
 
Peberfrugtfyld:
2 røde peberfrugter i skiver
1 hakket løg
1 spsk olie
½ tsk salt og sort peber efter behag
 
Avocadofyld
4 avocadoer i tynde skiver
1 hakket, grøn chili
2 pressede hvidløgsfed
3 hakkede skalotteløg
saft af 1 citron
½ tsk salt
½ tsk urtesalt
 
Tomat- og knudekålsfyld
4 tomater i skiver
1 knudekål i tynde skiver
3 pressede hvidløgsfed
1 spsk olivenolie
½ tsk salt og sort peber efter behag
1 tsk sukker
 
Bland de tre slags fyld i tre skåle og lad dem trække, mens du laver saucen:
Smelt smørret og pisk melet i.
Hæld langsomt mælken i og lad det småkoge i nogle minutter under omrøring.
Rør osten i, når saucen er kølet lidt af, og smag til med salt og peber.
Smør et ovnfast fad eller en form og drys den med solsikkekerner.
Læg først et lag lasagneplader, så sauce og derpå peberfrugtfyld.
Lasagneplader, sauce, avocadofyld.
Lasagneplader, sauce, tomat- og knudekåls­fyld.
Så et lag lasagneplader, sauce og til sidst den revne ost.
Bag lasagnen i ovnen ved 200°C i 30-35 minutter.
Lad den køle lidt af, så den "sætter sig".
 
Avocadopesto:
1 stort bdt rucola
en håndfuld basilikumblade
2 pressede hvidløgsfed
½ dl ristede solsikkekerner
2 tomater i både
½ dl olie
½ tsk havsalt
½ tsk urtesalt
125 g revet parmesan
1 avocado
 
Blend rucola, basilikum, hvidløg og kerner.
Tilsæt de øvrige ingredienser, avocadoen til sidst.
 
Ristede grønsager:
1 bdt asparges
1 fennikel
olivenolie
ristede solsikkekerner til pynt
 
Bræk det nederste af aspargesene.
Skær fennikel i tynde skiver og lad stilke og løv blive siddende som pynt.
Pensl grønsagerne med olivenolie.
Rist dem på en godt varm pande, men flyt rundt på dem hele tiden, så de ikke bliver brændt.
Drys solsikkekerner over det hele.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.606 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her