Lav en lækker dip og
server med friske, rå grønsager eller ristet brød. Klar på et kvarter.
4 personer. Arbejdstid:
15 min.
#
2 avocado
1 lime eller ½
citron
1 dl cremefraiche
1 fed hvidløg
rosa peberkorn
salt og peber
Tilbehør:
rå grønsager, ristet
rugbrød eller pitabrød
*
Skræl avocadoerne,
og fjern stenene.
Blend eller mos
avocadokødet med 2-3 tsk lime- eller citronsaft.
Tilsæt cremefraiche
til passende konsistens, og smag til med knust hvidløg, salt, friskkværnet
peber og knuste rosa peberkorn.
Server dippen med rå
grønsager, ristet rugbrød eller pitachips.
TIPS: Pitachips;
Flæk pitabrød på den flade led, og pensl "indersiderne" med olie.
Drys evt. med
sesamfrø, og del hver pitacirkel i 6-8 trekanter.
Læg dem på
bageplader med bagepapir. og bag dem sprøde i ovnen ved 180 °C i 8-10 min.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin