Server denne friske og delikate salat som tilbehør til fx
kogt eller stegt torskerogn eller som en lille forret. Arbejdstid: 20 min. 2
personer. Er du alene så halver portionen.
#
1 hoved hjertesalat eller anden grøn salat
1 avocado
1 rød grapefrugt
1 appelsin
½ rødløg
Dressing:
1 spsk grapesaft
1 spsk appelsinsaft
1 spsk olie
salt og peber
*
Skyl og slyng salatbladene og anret dem på to tallerkener.
Halver avocadoen, fjern sten og skræl og skær den i tynde
skiver.
Skær skrællen af grapefrugt og appelsin og skær frugten ud
mellem hinderne.
Vend den sammen med avocadoen og anret på salaten.
Pil rødløget og snit eller hak det fint.
Pres saften af skallerne og pisk dressingen sammen.
Dryp den over salaten og drys med rødløg.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin