Artiskokker er gode som snacks til en fest. Disse dipsaucer er baseret på bælgfrugter.
Hummus:
3 dl kikærter, kogte eller fra dåse
½ dl olivenolie
saft af ½ citron
2-3 spsk tahin (sesampasta)
½-1 tsk havsalt
1-2 pressede hvidløgsfed
Mos eller blend alle ingredienserne til en cremet masse.
Smag til og tilsæt evt. lidt vand.
Rød bønne- og peberfrugtdip:
1 ds kidneybønner (400 g)
2 røde peberfrugter
olie til pensling
½-1 hakket, frisk, rød chili
2 pressede hvidløgsfed
½ dl olivenolie
1 tsk havsalt
sort peber efter behag
saft af ½ lime
Halver peberfrugterne på langs, pensl dem med olie og rist dem i ca. 10 minutter i ovnen ved 250°C eller på en stegepande.
Køl peberfrugterne af, rens dem og blend dem med resten af ingredienserne.
Smag pureen til.
Avocadosauce:
1 avocado
1 ½ spsk revet, frisk ingefær
1 ½ spsk flydende honning
revet skal og saft af ½ usprøjtet lime
2 dl græsk yoghurt eller cremefraiche
½ tsk salt
Mos avocadokødet og bland det med de øvrige sauceingredienser.
Smag saucen til og stil den i køleskabet.