2 andebryster á ca. 300 g
2 spsk sennep
4 kviste rosmarin
Olie til stegning
Rids andebrysterne og krydr med salt og peber, smør med rigeligt sennep og drys friske rosmarinblade på.
Brysterne brunes i olie og steges ca. 7-8 minutter på hver side – start med fedtsiden.
Lad kødet trække tildækket i ca. 10 minutter.
Kog panden af med et par dl vand, tilsæt evt. resten af rosmarinen.
Lad det koge ind, til der kun er et par spsk tilbage.
Ønskes mere sky kan der tilsættes 1 dl rødvin ved indkogningen.
Hæld skyen over andebrysterne ved serveringen.
Serveres med kartofler, Salat Waldorf og råsyltede brombær.
Tips: Råsyltede brombær kan laves af både friske og frosne bær.
200 g brombær drysses med 2 spsk sukker og trækker ca. 6 timer.