Logo

And fra Asien

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1-2 ark fillodej
vindruekærne olie
salt
peber
½ - 1 berberiandebryst
3 fed hvidløg
¼ agurk
¼ lille løg
1-2 spsk rørsukker
1 dl eddike lagereddike
1 lille bdt koriander
1 lille bdt basilikum
1 lille bdt hvidløgspurløg
2 dl piskefløde
1 spsk rød thailandsk karrypasta
3 cm. galangarod
lime
100 g æggenudler

Tænd ovnen på 200ºC. Skær fillodejen ud i fire lige store kvadratiske stykker. Stryg hvert kvadrat med olie og læg dem oven på hinanden på en cocotte med bunden i vejret og bag dem sammen til en lille sprød kurv i 8-10 min. Drys andebrystet med salt og peber. Rids skindsiden af andebrystet let og læg det på en varm stegepande med skindsiden nedad. Lad fedtet smelte lidt af og skindet blive gyldent. Læg 4 halve, upillede hvidløgsfed ved, vend brystet og steg det lysebrunt på den anden side - i alt 5-6 minutters stegning. Sæt panden med brystet i den varme ovn (brug et ovnfast fad, hvis panden har plast håndtag), og lad det stege i ca. 8 min. Tag det ud og lad det hvile i ca. 5 min. før det skæres i tynde skiver. Flæk agurken i 4 stave og skær kernerne bort. Skær stavene i små skrå stykker. Pil løget og hak det meget fint. Rør eddike med sukker og et nip salt. Hak koriander, basilikum og hvidløgspurløg fint og bland det i dressingen sammen med løg og agurk. Lad salaten trække i ca. 10 min. Dryp salaten godt af for lage, inden den serveres. Kog fløden med karrypastaen. Hak galangaroden fint og kom den i. Lad karryfløden reducere kraftigt til en cremet sauce. Smag til sidst saucen til med salt og en smule lime. Kog nudlerne i 2-3 min i letsaltet vand. Hæld dem op i en sigte, så vandet kan løbe af. Sauter dem let i olie sammen med 3-4 skiver af det resterende fed hvidløg, inden de serveres.
Anretning:
Læg nudlerne i den ene halvdel af en tallerken og læg skiver af andebrystet ovenpå. Læg de stegte hvidløg ved siden af. Stil fillo-kurven på den anden halvdel af tallerkenen og fyld agurkesalat i. Øs med en ske lidt af karrysaucen på begge sider af nudler og andebryst.

Opbevar altid fillodej under et fugtigt klæde, indtil den skal bruges. Den bliver let tør og knækker.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.885 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her