Logo

- Picnic - Vinter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

- Picnic - Vinter


Landskabet er nøgent, afklædt Grenene er mørke, dystre. Blomsterløg og urterødder sover under den hårde jordskorpe, mens en overvintrende fugl desperat forsøger at hakke i den kompakte jord. Fuglekroppen behøver mod, selvom det er koldt Er den heldig, kan den måske finde et frø eller et sovende insekt, som på dramatisk vis forstyrres i sin vintersøvn.


Hvorfor fløj jeg dog ikke sydpå med de andre fugle, spørger sikkert solsorten, gråspurven og rødkælken sig selv år efter år ... men der er noget magisk ved vinteren, der gør, at man heller ikke vil undvære den. Til trods for at den er kold, mørk og dyster. For en skønne dag, ganske pludselig og uden varsel, orker regnen ikke længere at være regn, snekrystallerne for­mer sig højt oppe i himlen et sted og danser ned for så at lægge sig som en dyne over det nøgne landskab. Bjergtoppe, bakkedrag, græsplæner og hustage, alt og alle får dyne på.


Kong Vinter har været der, er her. Hele natten har hans prinser og prinsesser dalet og stået på spring for at male verden hvid. Stille, tyst, for der findes ingenting i verden, så stille som sne. Naturen er på ny klædt på til fest - til vinterfest - og glimter i hvidt De sorte grene, den malte parkbænk, den nøgne træstub .... alt er hvidt, hvidt, hvidt. Kom ud og dans, hvisker vin­teralferne, for verden er fornyet og ikke længere afklædt. Naturen er fyldig. Fyldigere og run­dere. Lunere. Har fået sin renæssance.

I tusinder af hjem hentes vinterudstyret frem. Varme uldsokker, tykke trøjer, hjemmestrikkede huer ... hvor satte man skiene efter sidste vinter, og hvor gjorde man af kælken? Vi vil af sted på opdagelsesrejse i vinterlandskabet. Vi vil nyde den svage vintersol og være de første, der sætter os spor i sneen. De første, som indtager vinterriget

 

- Picnic - Vinter


Efter en aktiv dog i det hvide, kolde, smager det skønt med noget varm mod. Kroppen trænger til energi, og selvfølgelig kan man have picnic i sneen. Sidde på bobslæden eller kælken eller lægge et dejligt tykt tæppe ud over et underlag af grangrene. Et bål holder maden varm og gør at de, der sidder omkring, ikke fryser. En kop suppe fra termokanden varmer både hænder og sjæle.

Når man så vender hjem efter en aktiv dag ude midt i vintereventyret, fyrer man op i pej­sen og tænder massevis af stearinlys. Og der, midt i det mørkeste vintermørke, føles vinteren alligevel ikke helt så mørk.

 

- Picnic - Vinter

Vinteraktiviteter

 

— Du kan stå på skøjter på isen, men husk at tjekke om den er tilstrækkelig tyk, før du begiver dig af sted.

— En skitur gør godt for krop og sjæl.

— Har du tænkt over, hvor smuk skoven er, når den er blevet dækket af sne? Og en morgen med rimfrost på nøgne grene er som at bevæge sig i et landskab klædt sølv.

— Naturligvis findes der vilde dyr, der ikke går i hi. Egernet for eksempel hopper mellem trækronerne både sommer og vinter. Så tag dig tid til at studere dyrelivet.

— Fuglene sætter ekstra stor pris på nogle brødskorper, når frosten har gjort jorden for hård til, at de kan hakke efter smådyr i jorden.

— Du kan bygge snemand, lave snelygter eller tegne engle med kroppen i sneen.

 

Der er nok ingenting i verden så stille som sne (Helge Rode)



Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 6.054 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her