Inden man går i gang med at bruge sin trykkoger, bør man læse brugsanvisningen grundigt igennem og prøve at gennemgå gryden punkt for punkt.
Fyldning
Det er en hovedregel, at en trykkoger ikke må fyldes mere end trekvart op. Til supper samt til gule ærter, der nemt bruser op, må gryden kun fyldes halvt.
Til retter med kål kan den godt fyldes helt, fordi kålen hurtigt falder sammen under kogningen.
Skal en ret brunes først, gøres dette i gryden, og krydderier og væske tilsættes efter opskriften.
Der skal aldrig tilsættes mere væske, end man regner med at kunne bruge ved servering af retten.
Grønsager skal fx. kun koges i ganske lidt vand, ½-1 dl anbefales dog af de fleste fabrikater, for at man kan være sikker på, at gryden ikke koger tør.
Se hvad brugsanvisningen siger.
Grønsager, kartofler og frugt koges/dampkoges med fordel oven på risten, i kurv eller etageindsats.
Til retter med længere kogetid anbefalede man tidligere at tilsætte:
ca. 2 dl væske ved 10 min. trykkogning
ca. 3 dl væske ved 20 min. trykkogning
4-5 dl væske ved over 20 min. kogning
Så megen væske er sjældent nødvendig i de fabrikater, hvor trykregulatoren er skruet på gryden fra starten. De fleste begyndere tilsætter ofte for meget væde.
En god regel er ikke at tilsætte mere væske, end man kan bruge ved serveringen af den færdige ret.
Følg også her brochurens anvisninger for det pågældende fabrikat.
Lukning
Låget anbringes på gryden som beskrevet i brugsanvisningen for de enkelte fabrikater.
Bajonetfatning er nemt, mens det kræver lidt øvelse at skyde låget under bøjler eller kile det under lågkanten.
Prøv derfor nogle gange med den tomme gryde, før den tages i brug.
Det er vigtigt at gummiringen, der på de forskellige fabrikater af trykkogere enten sidder i låget eller i kanten af gryden, altid er blød og dermed smidig. Det samme gælder eventuel gummi pakning ved ventilen. Ellers bør de udskiftes.
Kogning
Når låget er anbragt korrekt på gryden, skal gryden »bringes på tryk«. Dette gøres ved at varme gryden op på fuldt blus.
Når gryden er ved at være »på tryk«, dæmpes varmen, så trykket holdes konstant.
På nogle gryder kan dette aflæses direkte på ventilen, på andre gryder angiver en hvislelyd, om gryden er på tryk. Også her er det vigtigt at følge brugsanvisningen for den pågældende gryde.
Det er også vigtigt, at man aldrig forlader en trykkoger, mens den »bringes på tryk«, altså før trykket er korrekt indstillet. Dvs. varmetilførslen reguleret og trykket konstant.
Ringer telefonen, eller bliver man afbrudt af andre ting, så tag gryden fra varmen og vent med at bringe den på tryk til efter afbrydelsen. Fra det øjeblik gryden er på tryk, beregnes kogetiden. Som tommelfingerregel regnes med ca. ⅓ af den koge tid, der skulle bruges i en almindelig gryde.
Afbrudt kogning anvendes til suppe, kødretter med kartofler eller grønsager og andre retter, hvori der indgår ingredienser med forskellig koge- eller stegetid.
Kødet koges da næsten mørt, hvorefter gryden hurtigt afkøles, og når trykket er gået af, åbnes den, og grønsagerne tilsættes enten direkte i gryden eller i en kurv eller etageindsats.
Gryden bringes på tryk igen, og hele retten er færdig til samme tid.
Åbning/ afkøling
Når koge tiden er forbi, må gryden absolut ikke åbnes, før trykket er gået helt af, og trykregulatoren/ventilen må heller ikke fjernes. Låget binder også fast så længe, der er tryk i gryden, og temperaturen er over 100°C.
Indholdet i gryden skal altså bringes ned på 100°C som i en almindelig gryde, før låget kan og må tages af.
Trykket kan tages af gryden på to måder: ved hurtig eller langsom afkøling.
Ved hurtig afkøling sættes trykkogeren enten i vasken i koldt vand eller under rindende vand. Denne metode anvendes især til retter med kort kogetid, og hvis man har travlt.
Det har også vist sig, at grønsager bevarer farve og konsistens bedre. (Kartofler kogt med skræl kan dog sprænge ved for hurtig afkøling). Fisk vinder også i velsmag og fasthed ved hurtig afkøling.
Ved langsom afkøling fjernes gryden fra komfuret, og man lader den stå, til trykket er gået af af sig selv.
Denne måde bruges især til retter med lang kogetid, til retter der indeholder æg, samt til ting kogt i vandbad, fordi et pludseligt fald i trykket kan betyde, at kogevandet suges over i retten eller omvendt. Hvordan kan man se om trykket er gået af? På de fabrikater, hvor man direkte kan aflæse om gryden er på tryk, kan man også aflæse, når. trykket er gået af, så er ventilen igen sunket helt i bund.
På andre kan man konstatere det ved, at det ikke mere syder ved trykregulatoren. Se efter i brugsanvisningen, hvad der anbefales for den enkelte gryde.
Rengøring
Selve gryden gøres ren som en almindelig gryde.
Aluminium tåler almindelig opvask og skuring med skurepulver eller skureklud. Det misfarves af soda og opvask i maskine, hvor bakelithåndtagene også ødelægges. Eloxeret/anodiseret aluminium tåler dog ikke skuring.
Rustfrit stål ridses af skuremidler. Eventuelle pletter kan fjernes med specialrensemidler eller citronsyre (1 tsk til 1 dl vand). Kalkpletter opløses med en blanding af eddike og vand.
Låget vaskes i varmt vand eller tørres blot af med en opvredet klud. Læg låget omvendt på gryden, når den ikke er i brug. Trykregulatoren gøres ren med en kraftig vandstråle. Efter længere tids brug bør ventilen på nogle fabrikater skilles og rengøres i varmt vand, men se også her i brugsanvisningen.
Gummiringen vaskes en gang imellem i varmt vand - aldrig i syntetisk opvaskemiddel, da det vil udtørre gummiet, så det bliver stift og hårdt, hvorved det mister den smidighed, der skal være, for at låget kan slutte tæt. Af samme grund kan man engang imellem indgnide den med lidt salatolie for at bevare den smidig.
Bliver gummiringen hårdere, skal den udskiftes, og det samme gælder sikkerhedsventil er af gummi.
Værd at huske ved trykkogning
- Jævn først sauce, efter at retten er kogt.
- Sæt aldrig en trykkoger på komfuret, uden at der er vand eller fedtstof i den.
- Udnyt eftervarmen fra elektriske kogeapparater. Ved korte koge tider kan man ofte slukke for gryden, når den er på tryk. Ved længere kogetider kan man slukke kort tid før udløbet af koge tiden. Indstil altid kogepladen på lavest mulige trin, som er nødvendig for at holde gryden på tryk.
- Tør grydekanten af for fedtstof, inden låget sættes på.
- Gå aldrig fra en trykkoger, mens den bringes på tryk.
- Forsøg aldrig at åbne gryden, mens den er på tryk.
- Til retter der let brænder på, kan man koge i ovnfast skål anbragt ovenpå bundristen med vand under risten.
- Rens aldrig gummidelene i syntetiske opvaskemidler, og kom ikke gryde eller låg i opvaskemaskinen.
- Anbring låget omvendt på gryden, når den ikke er i brug.
- Sørg for at gummiringen er helt tør; når låget sættes på.
- Udskift eventuelt gummiring og/eller sikkerhedsventil af gummi, når den ikke længere er smidig.
- Læg eventuelt bundristen oven på indholdet, når der koges ting, der let bruser op fx. gule ærter og grynretter.
- Tilsæt ikke mere væde, end der kan anvendes ved serveringen, men selvfølgelig nok til at gryden ikke koger tør.
- Tilsæt mindre krydderier og salt, da trykkogning bevarer mineral saltene bedre.
- Brug alarmur. Hvert minut tæller, hvis maden skal serveres rigtigt stegt eller kogt. Brug hellere for kort end for lang kogetid. Er retten ikke færdig, kan den hurtig bringes på tryk et par minutter mere.
- Anvend hurtig afkøling til retter med kort kogetid, og hvor der kun anvendes lidt væde.
- Anvend langsom afkøling til retter med æg, retter der koges i vandbad og kartofler med skræl. Til alle andre retter kan anvendes hurtig eller langsom afkøling, som det passer bedst.