Logo

Æggekage med nye kartofler og bacon

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Æggekage med nye kartofler og bacon

 

En fyldig æggekage med kartofler, feta og bacon smager godt og passer til alle årstider, men i kartoffelsæsonen er der mulighed for at gøre den ekstra lækker med nye kartofler. Her får du en version, der også indeholder feta og bacon, og som er toppet med skønne radiser og purløg.

Tid: 20 minutter. Ovntid: 15-20 minutter. Antal personer: 1

 

# Ingredienser til æggekage med nye kartofler og bacon:

100 g nye kartofler

2 æg

¼ dl piskefløde

salt og friskkværnet peber

50 g fetaost

50 g bacon i et helt stykke

1 håndfold radiser

¼ bundt purløg

Til servering:

rugbrød

*

Sådan laver du æggekage med nye kartofler og bacon:

Skrub kartoflerne, men behold skrællen på.

Kog kartoflerne i letsaltet vand i 7-8 minutter, og hæld vandet fra.

Afkøl kartoflerne en smule, og skær dem i tykke skiver.

Tænd ovnen på 200 °C.

Pisk æg og fløde let sammen, og krydr med salt og peber.

Fordel kartoflerne i et ovnfast fad eller en tærteform, og hæld æggemassen over.

Top med smuldret feta.

Sæt fadet i ovnen 15-20 minutter, til æggemassen er fast.

Skær baconstykket i skiver, og steg dem sprøde på en varm, tør pande.

Pynt æggekagen med bacon, radiser og purløg, og server med rugbrød.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.845 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her