En cobbler er en
amerikansk, ovnbagt dessert med frugt, der helt eller delvist er dækket af dej
gerne rørt med majsmel. Denne cobbler er bagt med danske æbler og lidt frosne
blåbær - opskriften kan bruges året rundt med de frugter, der er i sæson.
4 personer. Arbejdstid:
30 min. Bagetid: 45 min.
Fyld:
1 kg kogefaste æbler
2 spsk citronsaft
3 spsk sukker
2 tsk majsstivelse
2 tsk stødt kanel
225 g frosne blåbær
Dej:
100 g hvedemel
50 g grov majsmel
(polenta) eller durummel
50 g farin eller
sukker
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
75 g koldt smør
1 dl mælk eller
kærnemælk
evt. 1-2 spsk
perlesukker
*
Skræl og udkern
æblerne, og skær dem i både.
Vend dem sammen med
citronsaft, sukker, majsstivelse og kanel, og læg dem i et smurt ovnfast fad.
Sæt fadet i ovnen ved
180 °C i 15-20 min.
Bland de to slags
mel med farin, bagepulver og salt, og hak det kolde smør i med et mørdejsjern
eller i en foodprocessor.
Rør mælken i med en
træske til dejen er samlet og let klistret.
Tag fadet ud af
ovnen, og skru op til 200 °C.
Vend de frosne bær
sammen med æblerne.
Læg dejen i klatter
over frugten den skal ikke dækkes helt.
Drys evt. med
perlesukker, og sæt fadet i ovnen i 20-25 min. til dejen er gylden og
gennembagt.
Server desserten lun
med cremefraiche, græsk yoghurt eller rigtig amerikansk: med vaniljeis.