Tortillas anvendes meget i det mexicanske køkken. Her bager
vi dem på majsmel, men i det nordlige Mexico anvender man hvedemel. • Majsmel
indeholder mere jern end hvedemel. Det er også glutenfrit. Forberedelse 30 min.
Tilberedning 15 min. 12 tortillas
# Råvarer til Tortillas ægte
7½ dl majsmel
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
1 spsk olie
1½ dl kogende vand
*
Fremgangsmåde:
1 Bland de tørre ingredienser i en skål.
2 Tilsæt olie og 1¾ dl lunkent vand.
Ælt derefter så meget af det kogende vand i at du får en
fast dej.
3 Del dejen i 12 lige store dele.
Dæk dem straks med plastfolie, så de ikke tørrer ud.
4 Rul hver del ud på et let melet bord (anvend majsmel)
eller mellem to stykker plastfolie til en rund plade, 16-18 cm i diameter.
5 Læg dem ovenpå hinanden med lidt mel eller plastfolie,
imellem så de ikke klistrer sammen.
Dæk dem med folie.
6 Opvarm en stegepande, helst af smedejern, det giver den
jævneste farve.
Bag brødene ½ min. på hver side.
Læg dem ovenpå hinanden igen og dæk dem med et klæde eller
alufolie, så de holder sig fugtige og bløde.
Fyld tortillabrødene med guacamole - en krydret avocadosauce
som er almindelig i Mexico.
Tips & råd
Guacamole: mos kødet fra to modne avocado groft med
en gaffel.
Tilsæt 2 spsk fint hakket løg, 1 spsk citronsaft, ½ tsk
salt, samt ½-1 tsk Tabasco eller ¼ tsk chilipeber.
Pres et fed hvidløg i.
Tern en udkernet tomat og drys den over guacamolen.
Den får en mildere smag, hvis du rører ½ dl syrnet fløde
eller mager cremefraiche i.
PR. TORTILLA: Energi: Kcal 179 = kJ 749
Kulhydrat 36 g Protein 4 g Fedt 2 g (10%) Fibre 3 g