
Tærtedej:
50 g grahamsmel
50 g fint hvedemel eller 100 g fuldkornshvedemel
50 g margarine
½ dl vand
salt
fyld:
600 g porrer
100 g skinke
2 æg
2 dl vand
salt
peber
25 g mandler
*
Margarinen smuldres i hvedemel og salt, og æltes sammen med vand.
Dejen hviler evt. ½ time i køleskab.
Dejen trykkes ud i en smurt tærteform, bunden prikkes med en gaffel og forbages i ca. 15 min. ved 200ºC.
Porrerne renses, skæres i skiver og koges i letsaltet vand ca. 4 min.
Hældes i en sigte og drypper godt af.
Skinken skæres i strimler og fordeles sammen med porrerne på den forbagte bund.
Æg, vand og krydderier piskes let sammen og hældes over.
Mandlerne lægges øverst, og tærten bages ved 200ºC i 20 min.