Et fad med godbidder til et glas vin eller en drink.
Til 4 personer Tilberedningstid: ca. 20 min.
Mini-pizzaer
1. Smør tynde skiver franskbrød med smør og stik dem ud med
et glas.
Læg en skive tomat på hver, drys med salt, peber, basilikum
og oregano.
2. Læg et par ansjosfilet'er over kors på hver »pizza«.
Drys med rigeligt revet ost eller læg en skive Danbo ost
over.
3. Sæt pizzaerne i en varm ovn ved 225 °C i 4-5 min., til
osten er smeltet. Server straks.
Ostesnacks
Skær camembert eller anden hvidskimmelost i små trekanter eller
terninger.
Sæt halve oliven eller druer på tandstikker og stik dem ned
i osten.
Kaviarkiks
Smør små salte kiks med smør.
Læg sort og/eller lys kaviar på.
Pynt med dild og tynde citron- skiver.
Skinkesnitter
Smør tynde skiver groft brød med persillesmør, skær dem i
trekanter og læg papirstynde skiver røget skinke på.
Pynt med syltede agurker.