Logo

Sarah Bernard med rabarber

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sarah Bernard med rabarber

 

En lille, delikat lækkerbisken bestående af sprød makronbund, luftig chokoladecreme som her er piftet op med en lille, frisk overraskelse i midten, og en sprød skal af mørk chokolade.

Opskriften giver 15-20 stk.

#

Rabarber:

3 stilke modne rabarber, skåret i 2 cm stykker

50 g sukker

 

Creme:

3 dl piskefløde

1 tsk rålakrids eller 1½ spsk rom

225 g mørk chokolade, finthakket

 

Kagerne:

15 makroner, afhængig af størrelsen

250 g mørk chokolade, finthakket (til overtræk)

*

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 175/160 °C varmluft.

2. Vend rabarber og sukker sammen og kom det i et ovnfast fad.

3. Bag rabarberne i ca. 20 min til de er møre og men ikke helt smattede.

4. Bring fløde og rålakrids til kogepunktet i en kasserolle.

Tag fløden af varmen og smelt chokoladen heri, under omrøring.

Sæt chokoladecremen på køl i ca.2 timer til den er helt kold.

5. Tag chokoladecremen ud og pisk den til et luftigt, men fast skum (pas på den ikke bliver overpisket og grynet! Rør i så fald 3 spsk piskefløde forsigtigt i).

6. Smør et tyndt lad chokoladecreme på hver makron, læg et stykke rabarber på midten og smør chokoladecreme på, så det danner en kegleform og dækker rabarbaren helt.

7. Sæt de toppede makroner i fryseren i ca.20 min til de er frosne på overfladen.

Smelt imens chokolade over vandbad eller i mikrobølgeovnen (vær forsigtig, det brænder hurtigt på!)

8. Dyp toppen af kagerne i den smeltede chokolade, så cremen er helt dækket, men makronen stadig synlig (det kan også være nemmere at holde kagerne vandret en og en og hælde chokolade udover toppen og dreje kagen rundt imens).

9. Sæt kagerne på køl i minimum 20 min til chokolade er størknet, inden servering.

10. Tag evt. kagerne ud af køleskabet ca.25 min inden servering, så de ikke er iskolde og cremen indeni er blød og lækker.

 

Tips: Kagerne skal opbevares på køl og spises indenfor 3-4 dage.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.201 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her