3 kviste frisk rosmarin
½ l. vand
250 g sukker
1 dl hvidvin
1 citron, saften heraf
Vand og sukker koges i ca. 5 minutter, hvorefter den friske rosmarin tilsættes og koger videre i ca. 5 minutter. Herefter sigtes lagen over i en anden gryde, hvorefter hvidvin og citronsaft tilsættes.
Sorbeten røres i sorbetmaskine eller i en skål, der en sat ned i en større gryde med isterninger blandet med salt. Det er vigtigt, at man under hele processen rører med en gummiskraber eller grydeske, så isen ikke krystalliserer.
Når sorbeten har fået en softice-lignende konsistens, hældes den over i en form og hærdes i en almindelig fryser.
Efter hærdningen kan man kugle den op og servere den i et glas.