¼ liter letmælk
4 spsk sukker
½ stang flækket vanilje
3 blade husblas
3 stk æggeblommer
2 dl piskefløde
25 g kværnede pistaciekerner
25 g smuttede kværnede mandler
Pynt: Pebermynte
Bærsauce:
1 dl Ribena solbærsaft
ca. 1 dl vand
3 spsk creme de cassis (solbærlikør)
1 spsk Maizenamel udrørt med
2 spsk koldt vand
200 g rensede jordbær
200 g rensede hindbær
2-3 stk skyllede blommer i tynde både
100 g skyllede blåbær
Kog mælk, sukker og vaniljestang til sukkeret er smeltet.
Udblød husblasen i rigelig koldt vand i 10 minutter.
Vrid husblasen op af vandet og kom den i mælkeblandingen.
Pisk den kogende mælk i æggeblommerne lidt efter lidt.
Hæld blandingen tilbage i gryden og varm den op under omrøring uden at koge. Lad den afkøle.
Pisk fløden stiv og vend den i blandingen.
Tilsæt pistaciekerner og fordel fromagemassen i 5 portionsforme.
Lad dem blive stive i køleskab.
Til saucen koges Ribena med vand og creme de cassis.
Jævn med Maizenamel udrørt i vand.
Afkøl saucen og stil den i køleskab, til den skal anvendes.
En times tid før servering blandes jordbær og hindbær samt blommer og
blåbær i saucen.
Vend fromagen ud af formene og læg en på hver sin tallerken.
Fordel saucen omkring dem og pynt med pebermynte.