Retten er nok inspireret af Alsace. Men den oprindelige karamelpære var ganske ordinær. Den morsomme historie er:
På en ganske primitiv restaurant på vinruten var der en værtinde, som i sin betjening af gæsterne gjorde stedet mere eksklusivt end det var. Hun var så afgjort flink, men også lidt højrøvet. Da vi kom til desserten og bestilte vin til, blev det meddelt os, at man drak ikke vin til karamel. Ydmygt bad vi igen. Men nej. Kompromiset blev, at vi kunne få to glas inden desserten, naturligvis efter værtindens valg. Jeg troede nu, at alt var godt. Vinen kom, og vi sad længe og så på den. Så drak vi halvdelen. Intet skete. Vi tømte glassene, og så kom karamelpæren. Vi har været der flere gange siden. Nu er restauranten solgt og skuespillet er borte.
4 store modne pærer
1 ½ kop sukker
1 liter vand
Sukkeret smeltes i en gryde og brunes let. De skrællede pærer vendes i og vandet tilsættes. Pas på, det er varmt og damper meget. Det hele koger op og der skrues ned til minimum varme. Pærerne damper møre under låg. Det er svært at sætte tid på, da modenhed og størrelse spiller en stor rolle. Men mellem 30 og 45 minutter. Pærerne tages op og stilles koldt. Karamelsaucen koges ind til en sirup og hældes over den møre pære ved anretningen. Server vaniljeis til.
Vanilleis
Væsken kan være alt fra fed piskefløde til den tyndeste skummetmælk. Men prøv først halvt sødmælk og piskefløde, så kan du altid geare op eller ned.
10 æggeblommer
180 g sukker
1 stang vanilje (marven)
½ liter væske, halvt sødmælk og halvt piskefløde
Æggeblommerne piskes med sukker, hvorefter vanilje og mælk/fløde tilsættes. Isen skal helst fryses i maskine. Hvis man fryser i en skål i dybfryseren, skal isen omrøres hvert kvarter, indtil den er stiv. Jo mere fedtfattig, jo mere krystalliseret bliver isen. Det betyder, at man skal røre oftere i den under frysningen.