![Kalkun i selleri + Rabarber med mandelmarengs Kalkun i selleri + Rabarber med mandelmarengs](/images/articles/s2/2015/4/23/kalkun-i-selleri-+-rabarber-med-mandelmarengs.jpg)
Kalkun i selleri
1,5 kg kalkun
4-5 hønsebouillonterninger
1 stor selleri
1 suppevisk
4-5 hele peberkorn
2 spsk smør eller margarine
3½ spsk hvedemel
citronsaft
hvid peber
klippet persille
Tilbehør: kogte, grønne bønner, Løse ris - se Tillæg
*
Læg kalkunkødet i så meget vand, at det knap dækker.
Bring det i kog og skum godt.
Tilsæt hønsebouillonterninger, udskivet, skrællet selleri, samt suppevisk og peberkorn.
Lad det koge sagte i 15 minutter og tag selleriskiverne op.
Læg låg over og lad gryden koge videre i ca. 1 time - eller til kødet er godt mørt.
Tag det op og fjern skind og ben.
Kom dette tilbage i suppen og kog den kraftigt ind.
Del imens kød og selleri i terninger.
Bag fedtstoffet af med hvedemelet og spæd med så meget siet suppe, at der dannes en ikke for tyk sauce ca. 4 dl.
Smag saucen til med citronsaft og hvid peber og lad den koge sagte i 10-15 minutter.
Læg kød og selleri i saucen og varm det godt igennem.
Gem resten af kødet og saucen til næste dag.
Pynt ved serveringen med klippet persille og server kogte grønne bønner og løse ris til.
![Madopskrift billede](/images/show_images/3030564500025975_clip_image001.jpg)
Rabarber med mandelmarengs
750 g vinrabarber
125 g sukker
4 æggehvider
100 g marcipan
hakkede mandler
*
Skær rabarberstilkene i 2-3 cm lange stykker og læg dem i smurt, ildfast fad.
Drys sukkeret over og stil fadet ind i en 200°C varm ovn, til rabarberne er meget bløde - ca. ½ time.
Hæld det meste af væden fra. (det kan drikkes afkølet)
Pisk æggehviderne meget, meget stive.
Mos marcipanen med en gaffel og rør det ud med lidt af æggehviderne.
Vend blandingen i de piskede hvider og fordel det over rabarberne i fadet.
Drys med hakkede mandler og bag retten ca. 20 minutter ved 225°C.
Server desserten lun - og server eventuelt koldt flødeskum eller vaniljeis til.