Fragilite aux fraises - 6 personer
#
Til bund:
100 gr hasselnøddeflager
125 gr ren marcipan
0,6 dl mælk
½ dl æggehvider
125 gr flormelis
Fyld og coulis:
4 dl piskefløde
100 gr jordbærmarmelade
200 gr friske jordbær
25 gr flormelis
Citronmelisse
*
Til bund (Laves dagen før):
Nøddeflagerne brunes let i ovnen og knuses bagefter.
Rør mandelmassen og mælk til en
lind masse.
Pisk æggehviderne stive og pisk dem så til marengs ved tilsætning af flormelis.
Vend marengsen i mandel-mælke massen og tilsæt nødder.
Smør dejen ud på smurt bagepapir.
Bages ved 175 °C i ca. 10 min. eller til lys brun overflade.
Udstikkes med rund form (glas eller kop) til portionsanretning.
Tørres derefter ved meget svag varme i ovn eller sættes i varmeskab.
Anretning:
Fløden piskes (halv)stiv og den smages til med marmeladen hvorefter den piskes helt stiv.
Sprøjtes kun langs bundens kant så midten er bar.
Midten fyldes op med jordbær i små stykker.
Låget drysses med flormelis og lægges oven på.
Anrettes med jordbærcoulis og friske jordbær.
Pyntes med citronmelisse.
Tips: Kan også laves med årstidens bær eller passionsfrugt.