Lam i spidskål
1 kg lammebryst
smør eller margarine
salt og peber
4 løg
1 bouillonterning
1 laurbærblad
¼ tsk stødt merian
1 stort spidskål
3 peberfrugter
Tilbehør: groft brød, mild sennep
*
Skær kødet i ret store stykker og brun dem godt i smør eller margarine.
Læg dem over i en serveringsgryde og drys med salt og peber.
Kom mere fedtstof på panden og brun de udskårne løg godt.
Kom også dem i gryden.
Kog panden af med 2,5 dl kogende vand, tilsat bouillonterning, og hæld det over kødet.
Tilsæt laurbærblad og merian og lad det snurre under låg i ca. 50 minutter.
Tilsæt den strimlede kål og strimlede peberfrugter og lad retten snurre videre i 10-15 minutter.
Server groft brød og mild sennep til.
Kirsebær-koldskål
250 g saftige kirsebær
75 g sukker
1 knsp stødte nelliker
1 knsp stødt kanel
4 kugler vaniljeis
1,5 dl piskefløde
Tilbehør: vafler
*
Udsten kirsebærrene og kog dem 6-7 minutter med sukker, nelliker og kanel.
Passer suppen og stil den koldt i 2-3 timer - gerne natten over.
Fordel desserten i 4 afkølede portionsskåle og læg 1 iskugle i hver.
Kom lidt iskold, stiftpisket fløde på hver portion i serveringsøjeblikket.
Server vafler til.