Logo

Æblesandkage med kanelcreme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Æblesandkage med kanelcreme

 

En nybagt sandkage bagt med smør er skøn i al sin enkelhed. Smør kun kanelcreme på den del af kagen, der skal nydes samme dag.

Arbejdstid: 20 min. Bagetid: ca. 1 time og 15 min. Fryseegnet. 1 formkage/12-15 skiver

 

#

250 g smør

250 g sukker

1 økologisk citron

50 g tørrede æbler

5 æg

250 g hvedemel (evt. halvdelen kartoffelmel)

1 tsk bagepulver

1 dl æblemost

 

Kanelcreme:

200 g flødeost naturel

1 tsk stødt kanel

1-2 spsk citronsaft

3 spsk cremefraiche

100 g flormelis

*

 

RØR smør med sukker, til det er hvidt og skummende.

Tilsæt fintrevet citronskal og små stykker tørret æble.

 

TILSÆT et æg ad gangen, og rør godt mellem hvert æg.

 

SIGT mel sammen med bagepulver, og rør det i dejen sammen med æblemosten.

 

HÆLD dejen i en smurt sandkageform på 1,5 liter.

Bag kagen i ca. 1 time og 15 min. ved 175 °C.

Stik i midten af kagen med et træspid.

Den skal bage videre, hvis der hænger dej på.

Afkøl kagen på en bagerist.

 

KANELCREME: Rør flødeost med kanel, 1-2 spsk citronsaft, cremefraiche og sigtet flormelis.

Smør cremen på kagen i et jævnt lag, og drys med revet eller strimlet citronskal.

 

TIPS: Kagen er let at transportere, og daggammel kan den ristes på brødristeren.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 1.885 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her