Kogetid i trykkoger: 10 min.
# Ingredienser
500 g fersk skinkekød skåret i 3 cm 's terninger
1 hakket løg
3 spsk olie
2-3 strimlede peberfrugter
250 g grønne bønner
250 g flåede tomater (evt. fra dåse)
½ dl vand
½ dl fløde (13%)
½ spsk sød paprika
salt, peber
* Tilberedning
Brun først kødet i olien i trykgryden, så løget.
Tilsæt peberfrugter, bønner, flåede tomater og vand.
Hvis De bruger tomater fra dåse, kan væden herfra erstatte vandet.
Krydr retten med salt, peber og paprika.
Luk for trykgryden og bring den på tryk.
Lad retten koge i 10 min.
Tag trykket af gryden, hurtigt eller langsomt.
Hæld fløden i og lad det koge ind.
Smag retten til og server den med løskogte ris.