Fyldet i denne tærte består af tomater, peberfrugt og feta,
som komplimenterer hinanden smukt. Tærten smager utroligt godt, og så er den
både hurtig og let at lave.
Til 6 personer. Arbejdstis: 20 min + ovntid 2 x 20 min.
# Tærtedej:
200 g hvedemel
1 tsk salt
75g smør
75g kvark
Fyld:
1 gul peberfrugt i strimler
1 spsk olie
200 g små røde tomater i halve
200 g små gule tomater i halve
4 æg
1 dl piskefløde
200 g hakket feta
salt og friskkværnet peber
Tilbehør:
en grøn salat
*
Kom alle ingredienserne til dejen i en foodprocessor, og
blend, til dejen er samlet, tilsæt evt lidt koldt vand.
Eller
Bland mel og salt i en skål, smuldr smørret i, saml dejen
med kvark og måske lidt vand.
Lad dejen hvile i køleskabet i 1 time.
Rul dejen ud, og læg den i en smurt tærteform, 24 cm i
diameter.
Prik bunden med en gaffel, dæk den med bagepapir, og hæld
tørre bønner i. (se bagebønner)
Forbag tærtebunden ved 180 °C i 20 minutter.
Tag tærten ud, og fjern bønner og papir.
Rist peberfrugten på en pande med olie i 5 minutter.
Kom tomater og peberfrugt i en skål.
Pisk æggene sammen, og hæld dem i skålen sammen med fløde,
feta, salt og peber.
Kom fyldet i den forbagte tærtebund.
Sæt den tilbage i ovnen, og bag færdig ved 180 °C i 20
minutter.
Server tærten varm med en grøn salat.