Thaikarry er hurtig
og velsmagende mad, og danske grønsager som porrer og græskar passer rigtig
godt i den asiatiske ret - fuld af smag.
Arbejdstid: 35 min.
Koge/stegetid: 15 min. 4 personer
#
3 porrer
½ hokkaidogræskar
(ca. 400 g)
2 røde
snackpeberfrugter
500 g kalkunbryst
2 spsk olie
2-3 spsk rød
thai-karrypasta
1 dåse kokosmælk
1-2 limefrugter
1 spsk fishsauce
1-2 tsk sukker
Tilbehør:
kogte jasminris
1 bundt koriander,
thaibasilikum eller rød basilikum
*
RENS porrerne, og
skær dem i tykke skiver.
Skær skrællen af
græskarret, fjern kernerne, og skær græskarkødet i terninger.
Skær peberfrugterne
i terninger.
SKÆR kalkunkødet i
terninger, og brun dem i 1 spsk olie i en stegegryde eller wok.
Læg kødet på en
tallerken.
SVITS grønsagerne i
resten af olien i et par min.
TILSÆT karrypasta og
kokosmælk, og kog op.
Læg kødet i saucen,
og lad det hele simre i 5 min.
SMAG saucen til med
limesaft, fishsauce og sukker.
SERVER med kogte
ris, og drys med koriander eller vend hele basilikum blade i saucen lige inden
servering.
TIPS: Du kan også
bruge kyllingebryst eller svine- eller oksekød i terninger til denne ret.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin