Opskriften er en dagen-derpå-ret. Brug resterne af kødsaucen
som fyld i pita sammen med masser af grønsager.
4 personer: Arbejdstid: 15-30 min. Samlet tid: 30 min.
# Ingredienser
Pitabrød:
8 fuldkornspitabrød
1 agurk
2 peberfrugt
¼ icebergsalat eller spidskål
Kødsauce:
1 løg
2 gulerødder
2 stængler bladselleri
25 g bacon i tern
400 g hakket oksekød, svinekød, kalvekød eller kylling
1 ds. flåede eller hakkede tomater
1 ds. tomatkoncentrat
2 dl bouillon
2 tsk stærk chili krydderi
salt og peber
*
Pil løget, skræl gulerødder og skyl bladselleri.
Skær løg, gulerødder og bladselleri i små tern.
Kom baconternene i en gryde ved god varme og steg dem let
gyldne.
Kom grønsagerne i og steg 2-3 minutter - rør jævnligt.
Kom kødet i og steg til det har skiftet farve.
Tilsæt flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon (fx
terning og vand).
Krydr med chili krydderi, salt og peber
Kog saucen ved lav varme ca. 30 minutter under låg.
Smag til med salt og peber.
Hvis saucen skal være tyktflydende, koges saucen ind under
omrøring uden låg i ca. 10 minutter
Snit grønsagerne
Lun pitabrød efter anvisning på emballagen
Fyld pitabrød med kødsauce og grønsager