Blomkålsgratin er
måske lidt gammeldags, men når den endelig finder vej til middagsbordet, er den
ikke til at stå for. I denne moderne udgave er den i selskab med en frisk og
sprød blomkålssalat. Køb et stort blomkålshoved, så du har nok til både gratin
og salat.
4 personer.
Arbejdstid: 40 min. Bagetid: 30-45 min.
Blomkålsgratin:
15 g smør (til
fadet)
1 stort blomkål
Gratindej:
50 g smør
1-2 dl rasp
50 g hvedemel
2 dl blomkålsvand
2 dl mælk
3 æg
1 knivspids
muskatnød
salt og peber
Blomkålssalat:
400 g blomkål
2-4 gulerødder
1 bundt purløg eller
persille
2 tsk sennep
2 spsk olie
2 dl eddike
Tilbehør:
rugbrød eller groft
hvedebrød
*
Smør et ovnfast fad,
som passer til kålhovedet, med smør, og drys med lidt af raspen.
Knæk de nederste
buketter af blomkålen til salat, og kog resten af blomkålen halvmør i en gryde
letsaltet vand.
Lad blomkålen dryppe
af i en sigte, og gem kogevandet.
Smelt smørret i en
gryde, tilsæt mel, og bag det igennem under omrøring.
Tilsæt 2 dl
blomkålskogevand lidt ad gangen, og pisk hele tiden saucen glat.
Tilsæt mælk på samme
måde, kog saucen godt igennem, og tag gryden af varmen.
Del æggene, og pisk
hviderne stive med 1 knsp salt.
Rør blommerne i saucen,
og tilsæt revet muskatnød og friskkværnet peber.
Vend derefter
forsigtigt hviderne i saucen, der bliver til en luftig gratindej.
Læg blomkålen i
fadet, og fordel gratindejen ovenpå.
Drys med resten af
raspen, og bag gratinen i 30-40 min. ved 180 °C, til den er gennembagt, sprød
og gyldenbrun på toppen.
Del det reserverede
blomkål i små buketter.
Skræl gulerødderne,
og skær dem i små terninger.
Snit purløgene eller
hak persillen.
Blancher blomkål og
gulerødder 1 min. i kogende, letsaltet vand.
Læg dem straks i en
skål iskoldt vand, og dryp så af i en sigte.
Pisk sennep, olie og
eddike sammen, og vend blomkål og gulerødder i.
Smag til med salt og
peber, og drys med purløg.
Server gratinen med
salat og brød.
TIPS: Server evt
hamburgerryg eller skinke til gratinen. Du kan også drysse lidt skinketern over
salaten.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin