Logo

Blomkålsgratin med blandet salat - for børnekokke

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Blomkålsgratin med blandet salat - for børnekokke 

 
Blomkålsgratin er en skøn og fyldig ret, som i denne opskrift bliver serveret med en lækker blandet salat, et både sundt, nemt og mættende måltid.
Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 4.

 
# Ingredienser
2 blomkål
150 g smør
100 g hvedemel
1 liter letmælk
1 tsk revet muskatnød
1 tsk salt
1 tsk peber
6 æg
50 g rasp

 
Dressing:
2 spsk hvidvinseddike
6 spsk olie
3 fed hvidløg
1 tsk dijonsennep

 
Salat:
½ iceberg salathoved
100 g radicchio
100 g rucola
50 g pinjekerner
4 tomater

 
* Tilberedning
Blomkål skæres ud i små buketter og fordeles i smurt ovnfast fad (ca. 30x25 cm).

 
Saucen:
100 g smør og 100 g mel bages i gryde ved svag varme.
Mælk lunes og røres i, og det koges op under omrøring, til det jævner til en ensartet sauce.
Smag til med salt, peber og muskatnød.
Du kan også tilsætte hakkede skalotteløg og lidt revet citronskal.
Saucen afkøles til ca. 60 °C.

 
Del 6 æg.
Æggeblommerne røres i den afkølede sauce.
Hviderne piskes stive, og foldes derefter ind i saucen, som til sidst hældes over blomkålen.

 
Gratinen bages i forvarmet ovn ved 200 °C i ca. 10 min, hvorefter den tages ud og overdrysses med rasp og nogle skefulde af de resterende 50 g smør.
Bages fortsat i ca. 10 minutter, og til sidst indstilles ovnen på grill, og retten gratineres gylden og sprød på overfladen. 

 
Dressing:
Eddike rystes sammen med olien og smages til med hakket hvidløg og sennep. 

 
Salat:
Rist pinjekernerne og skær tomaterne i tern.
Skyl salaten, bland det hele sammen og bland dressingen i.
Smag til med salt og peber og server salaten til blomkålsgratinen.

 
Se alle opskrifter for børnekokke

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 646 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her