Logo

Bagekartofler med salat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bagekartofler med salat

 

En enkel vegetarisk ret som er nem at tilberede også til et større selskab. Og den bliver helt sikkert meget påskønnet • Retten indeholder rigeligt med både mineraler og vitaminer.

Forberedelse 20 min. Tilberedning 30-40 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Bagekartofler med salat

6 bagekartofler, ca. 1,2 kg

1 tsk salt

2½ dl revet Danbo ost

½ dl cremefraiche

1 fed hvidløg

¼ tsk hvid peber

1 lille salathoved

1 rød peberfrugt

1 gul peberfrugt

1 gulerod

1 bundt radiser

1 bakke karse eller purløg

1½ spsk hvidvinseddike

3 spsk olie

¼ tsk salt

1 knivspids hvid peber

 

* Fremgangsmåde:

1 Skrub kartoflerne godt og kog dem knapt møre i letsaltet vand, ca. 15 min.

Hæld vandet fra og lad kartoflerne svale noget af.

Del kartoflerne i halve på langs.

Læg dem med snitfladen opad på en plade med bagepapir.

 

2 Varm ovnen til 225 °C.

Rør ost og cremefraiche sammen.

Pil hvidløget og pres det i.

Krydr cremen med hvid peber og fordel den over de halve kartofler.

Gratiner dem til de er gyldne, ca. 15 min.

 

3 Skyl salaten og riv den i mindre stykker.

Skyl peberfrugterne, udkern dem og striml dem.

Skræl guleroden og skær den i fine strimler eller riv den groft.

Skyl radiserne og skær dem i skiver.

Gør karsen i stand (se Tips & råd) og bland den i salaten.

 

4 Ryst vineddike og olie sammen og smag til med salt og peber.

Hæld dressingen over salaten lige inden serveringen.

 

Tips & råd

 

Skrub kartoflerne med en stiv børste.

Skyl under rindende, lunkent vand, så kartoflerne bliver så rene, at man kan spise skallen.

 

Klip karsen af fra underlaget, læg den i en si og skyl med koldt vand.

I stedet for karse kan du anvende purløg.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 469 = kJ 1970

Kulhydrat 55 g Protein 15 g Fedt 21 g (40%) Fibre 6 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.360 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her