Logo

Asparges med hollandaise sauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Asparges med hollandaise sauce

 

Klassisk og helt guddommeligt - spæde asparges, som bare smelter på tungen og som her serveres sammen med en herlig smørsauce. Festligt — Asparges er kaloriefattige og indeholder meget lidt fedt.

Forberedelse 30 min. Tilberedning 15 min. 4 portioner

 

# Råvarer til Asparges med hollandaise sauce:

2 kg friske hvide asparges

1 tsk salt pr. liter kogevand

1 nip sukker

1 spsk smør eller margarine

 

HOLLANDAISE:

75 g smør

2 æggeblommer

2 spsk lunkent vand

1 tsk friskpresset citronsaft

⅛ tsk salt

1 nip cayennepeber

½ dl piskefløde

 

* Fremgangsmåde:

1 Skræl aspargesene med en kniv, eller med en kartoffelskræller.

Begynd at skrælle tyndt 1-2 cm nedenfor knoppen og tykkere mod den anden ende.

Skær den træede nederste del af.

 

2 Bring letsaltet vand i kog i en stor gryde, gerne med en rist i.

Tilsæt sukker og fedtstof.

Bundt aspargesene sammen (se Tips & råd), og kog dem møre under låg, ca. 10 min.

 

3 Smelt fedtstoffet ved svag varme i en gryde (det må ikke brune).

Lad det svale noget af.

 

4 Bland æggeblommerne med vandet i en anden gryde (ej aluminium) og varm æggeblandingen i vandbad under kraftig piskning, til der dannes et tyktflydende skum.

Pas på at blandingen ikke bliver så varm at æggeblommen stivner.

 

5 Pisk det smeltede fedtstof i, først dråbevis og siden når blandingen er jævn i en tynd stråle.

Fortsæt med at piske kraftigt og pas på varmen.

 

6 Smag til med citronsaft, salt og cayennepeber.

Pisk fløden tyk og vend den i.

Server aspargesene med lun sauce og nye kartofler.

 

Tips & råd


Asparges med hollandaise sauce 

Bundt aspargesene med snor af bomuld.

Sørg for at alle stængler er lige tykke.

Skær den nederste del af. Kogetiden afhænger af tykkelsen.


Asparges med hollandaise sauce 

Anvend strimler af porre i stedet for bomuldsgarn.

Blancher først porrebladene et par min. i letsaltet vand, så de bliver bløde.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 341 = kJ 1432

Kulhydrat 12 g Protein 17 g Fedt 25 g (66%) Fibre 8 g

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.359 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her