En enkel og nem
pastaret - pasta med en skøn og smagfuld tomatsauce med parmesan på toppen. En
helt fantastisk smagfuld pastaret.
Husk at vælge
tomaterne med omhu, for det er i dem, smagen sidder.
Tilberedningstid: 16
min. Antal portioner: 4.
# Ingredienser
PASTA
400 g tørret pasta (fx
spaghetti, fettucine eller linguini)
TOMATSAUCE
600 g friske tomater
1,5 dl olivenolie
3 fed hvidløg
1 knivspids sukker
1 dl friske basilikumblade
½ dl revet parmesanost
1 tsk salt
1 knivspids peber
* Tilberedning
Vask tomaterne og skær
dem i halve.
Varm olien på en pande
og tilsæt hvidløg.
Hvidløgsskiverne må
endelig ikke tage farve, tilsæt tomaterne så snart de begynder at syde.
Lad tomaterne koge ved
høj varme og pas på, at hvidløget ikke brænder på.
Tilsæt salt, peber og
en lille smule sukker. Rusk lidt i panden.
Når tomaterne begynder
at skvatte sammen og afgive saft, tilsætter du basilikum.
Kog pastaen i en gryde
med rigeligt saltet vand, til pastaen er kogt halvdelen af den tid der står på
pakken.
Kom derefter pastaen
med lidt af kogevandet over i tomatsaucen og kog den færdig i saucen, til den
er al dente, tilsæt evt. mere kogevand undervejs hvis det bliver for tørt.
Server din pasta al
pomodoro med parmesan ved siden af.
Gode råd, når du koger
pasta:
Kog i RIGELIGT vand
(forhindrer klistret pasta).
Kom lidt salt i
vandet, men glem olie.
Kog gerne halvdelen af
den tid der står på pakken.
Gem en del af kogevandet,
når du sigter pastaen (eller tag pastaen op med en tang i stedet for at sigte
den). Du kan nemlig bruge kogevandet til den sauce, der skal serveres med
pastaen. Kogevandet gør saucen cremet, og stivelsen gør, at den
"hænger" på pastaen.
Kog pastaen færdig i
den sauce, du vil servere den med (hvis den er færdigkogt i vandet, så bliver
den overkogt sammen med saucen).
Tilsæt kogevandet lidt
efter lidt.
Se alle opskrifter for børnekokke