Vend friskkogt pasta
med en hjemmelavet pesto og server med sprød skinke. Du kan selvfølgelig også
bruge en færdigkøbt pesto til retten.
Arbejdstid: 20 min.
Kogetid: 12 min. Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen.
#
200 g tørret pasta
(eller 250 g frisk pasta)
8 skiver lufttørret
skinke
Persillepesto:
1 stort bdt persille
(krus- eller bredbladet persille)
50 g pinjekerner
(kan erstattes af valnøddekerner)
1 fed hvidløg
50 g parmesanost
1 dl olie
salt og peber
Tilbehør: grøn salat
evt. brød
*
Skyl persillen meget
grundigt og slyng den tør for vand.
Blend den sammen med
pinjekerner, hvidløg og parmesanost.
Tilsæt olie lidt ad
gangen og smag til med salt og peber.
Læg skinkeskiverne
på en bageplade og steg dem sprøde under grillen i ovnen 2-4 min.
Kog pastaen efter
pakkens anvisning.
Tag 1 dl pastavand
fra, hæld pastaen i et dørslag og derefter straks tilbage i den varme gryde.
Tilsæt 2-4 spsk pesto og lidt pastavand og vend godt rundt. Krydr med
friskkværnet, sort peber og server straks med sprød skinke, en grøn salat og
evt. lidt brød.
TIPS: Gem resten af
pestoen i køleskab, eller frys den i en isterningebakke, så er det nemt at tø
en lille portion ad gangen.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin