Dette er en cremet pastaret som er et godt valg, når dit har
lyst til at lave en rigtig mættende og god vegetarisk hovedret. Enkelt.
• Broccoli indeholder A- og C-vitamin samt folacin • Pasta
tilfører meget sammensat kulhydrat.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 20 min. 6 Portioner
# Råvarer til Pasta med broccolisauce
350 g pasta
300 g frosne broccolibuketter
3 spsk margarine
3 spsk hvedemel
5 dl letmælk
2 ½ dl reven lagret ost (16%)
½ tsk salt
½ tsk friskkværnet peber
½ tsk stærk chilisauce
* Fremgangsmåde:
1 Kog pastaen efter pakkens anvisninger. Lad den dryppe af.
Optø broccolien.
2 Smelt imens margarinen på en teflonpande ved jævn varme.
Tilsæt melet og brun under omrøring i 2 min.
Spæd med mælk, rør rundt og bring i kog.
Lad det simre i 5 min. under omrøring.
Tilsæt 2 dl reven ost og rør rundt til osten er smeltet.
3 Rør den optøede broccoli i saucen.
Krydr med salt, peber og chilisauce.
Bring det i kog og lad alt blive gennemvarmt, ca. 10 min.
4 Læg pastaen i en skål og bland den med saucen.
Drys resten af osten over og server.
Tips & råd
Rør rundt mens du blander osten i saucen. Det forhindrer at
osten bliver "klumpet" når den kommer i kontakt med varmen.
Stærke chilisaucer laves af forskellige sorter chilifrugter.
Der findes alt lige fra meget milde sorter til meget stærke.
Du finder dem i velassorterede butikker.
FRYSNING: Tilbered som opskriften anviser.
Læg pasta sammen med saucen i en plastboks med tætsluttende
låg og frys i op til 3 mdr.
PR. PORTION: Energi: Kcal 345 = kJ 1443
Kulhydrat 43 g Protein 16 g Fedt 12 g (31 %) Fibre 2 g