Rucola (ital.), Rauke (ty.) roquette (fr.) - Det er ikke bare skønt til gæster, men også løsningen til salatspisende singles - 1 bundt er lille nok til selv den allermindste appetit.
Til 4 livsnydere som forret:
3-4 bundter rucola (mindst 300 g)
2 spsk balsamicoeddike
salt, friskkværnet peber
4 spsk god olivenolie
10 soltørrede tomater, der er lagt i olie
1-2 spsk kapers
2 skiver hvedebrød
1 fed hvidløg
Skær de hårde rucolastilke væk, vend bladene hurtigt i vand og lad dem dryppe af i en sigte.
Pisk balsamicoeddike, salt, peber og olivenolie kraftigt.
Tag tomaterne op af olien og skær dem i strimler.
Fisk kaperserne op af glasset, skær brødet i terninger. Lad et par spsk af olivenolien blive varm i panden, steg brødterningerne sprøde ved middel varme.
Pil hvidløget og knus det i hvidløgspresseren.
Rør rucola og dressing sammen, drys med kapers, tomater og brød.
Færdig! Flot & også lidt elegant
Smager godt sammen med: let tør hvidvin, toscansk hvedebrød eller olivenbrød eller andet lækkert hvedebrød
Kj pr. portion: 630
Varianter:
med ost og nødder:
I stedet for tomater og brød kan man drysse med 2 spsk pinjekerner (rist dem et øjeblik på en varm pande uden fedtstof - superlækkert!). Dressing over.
Med svampe og skinke:
150 g rå champignoner rengøres, det vil sige, at de gnides rene, og at stænglerne fjernes. Derefter skæres de i tynde skiver og dryppes med 1 spsk citronsaft, 4-6 skiver parmaskinke skæres i fine strimler, 1 kugle mozzarella skæres i terninger. Anret med rucola, krydr med salt og groft peber og hæld dressing over.
Med avocado og rejer:
1 moden, men ikke for blød avocado skæres over på langs, halvdelene drejes mod hinanden og stenen løsnes. Skær den skrællede avocado i tynde skiver, dryp dem med 1-2 spsk citronsaft, skyl 150 g små pillede rejer og lad dem dryppe godt af. Skyl 100 g cherrytomater og halver dem. Anret avocado, rejer og cherrytomater. Hæld dressingen over.