Macedoine er fransk og betyder makedonsk. Ikke fordi salaten stammer fra Makedonien, men fordi den er lige så sammensat som den makedonske befolkning og består af lige så mange småstykker, som Alexander den Stores rige gjorde. Salaten kan bestå af stort set alle typer grønsager og frugt, der kan være rå eller som her, blancherede.
200 g friskbælgede ærter
250 g grønne asparges
½ spidskål
8 små nye gulerødder
200 g ny spinat
1 bundt forårsløg
150 g nye, kogte kartofler
Persille/kørvel/purløg
Tilbehør: Brød
Vinaigrette:
1 tsk. dijonsennep
1 spsk. sherryvineddike
2 spsk. olivenolie
Vinaigrette:
Rør en vinaigrette af sennep, eddike og olie.
Tilsæt 1 spsk. vand hvis den bliver for tyk.
Smag til med lidt salt, sukker og peber.
Skyl og rens ærter, spidskål, gulerødder, asparges og forårsløg og skær dem i ensartede, store stykker.
Skyl og rens spinaten.
Lav en stor skål med isvand (vand og isklumper).
Bring rigeligt letsaltet vand i kog og blancher grønsagerne heri ad flere omgange og i følgende rækkefølge: Ærter 1 min., asparges 1-2 min., spidskål og gulerødder 2 min., spinat ½ min. og forårsløg 1 min.
Kom grønsagerne i isvandet efterhånden som de er blancherede og lad dem derefter dryppe af i en sigte.
Knug spinaten for væde og skær den i grove stykker.
Fordel grønsager og kartofler på fire tallerkner, drys med krydderurter og stænk med vinaigrette.
Server med brød.
Grønsager pr. person: ca. 300 g