2 røde peberfrugter
2 gule peberfrugter
1 bdt rucola
2 spsk olivenolie
1 spsk balsamico eddike
1 fed hvidløg
salt, peber
Rens peberfrugterne og skær dem i brede strimler på langs.
Opvarm en pande og rist strimlerne i 1 spsk olivenolie ved ret høj varme.
Peberfrugterne må gerne blive lidt sorte i kanten.
Pisk en dressing af resten af olien samt balsamico og salt og peber.
Hæld den over de lune peberfrugter og lad denne blanding trække lidt.
Skyl og tør rucolaen og skær hvidløgsfedet i meget tynde skiver.
Bland det hele godt sammen.
Salaten må gerne serveres lun.
Denne salat passer fint som tilbehør til fx. kylling eller lam.