Dressing:
0,5 dl cremefraiche 18%
4 spsk mayonnaise
½ citron
fint salt og peber
2 æbler
2 stilke blegselleri
50 g vindruer
0,25 dl piskefløde 38%
Pynt:
30 g valnødder
frisk løvstikke
Dressing: Cremefraichen og mayonnaisen blandes, tilsættes citronsaft og smages til med salt og peber.
Æbler og blegselleri skylles og skæres i små terninger.
Terningerne blandes i dressingen.
Inden servering tilsættes de halverede og udstenede druer (på nær et par stykker der skal bruges til pynt) og den stiftpiskede fløde vendes i.
Til sidst pyntes der af med valnødder, løvstikke blade og de sidste druer.
Tips: Du kan godt tilberede dressingen dagen før den skal bruges - men vent med at blande med fyldet og den piskede fløde til kort før serveringen. Du kan også godt skære blegselleri og vindruer ud dagen før, hvis du kommer dem i lufttæt beholder - men æblerne skal du vente med - de bliver nemt misfarvede.