Logo

Krabbekløer og Mazarinkage med stikkelsbær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Krabbekløer og Mazarinkage med stikkelsbær

 

Skaldyr er en rigtig sommerspise. Server de lækre sager, når du har lidt ekstra tid til at spise sammen med familie og venner.

 

Krabbekløer med dilddressing og salat

Arbejdstid: 40 min. Koge/trækketid: ca. 45 min. Kødet er fryseegnet (4 personer)

 

#

2 kg friske krabbekløer

2 spsk groft salt pr. liter kogevand

2 tsk sukker pr. liter kogevand

3-4 duske dild

 

Dilddressing:

1 dl mayonnaise

1 dl cremefraiche (18%)

1 spsk citronsaft

1 lille bundt dild

salt og friskkværnet peber

 

Grøn salat:

1 sprødt grønt salathoved

500 g friske ærter i bælg (eller evt. 200 g bælgede, fine ærter)

 

Tilbehør:

citronbåde og nye, kogte kartofler

*

Børst krabbekløerne rene med fx en grønsagsbørste.

Skyl i flere hold koldt vand.

Sæt en stor gryde over med vand, salt, sukker og dild og giv det et opkog.

Læg krabbekløerne i det kogende vand, skru ned og lad dem simre i 15-20 min. afhængigt af kløernes størrelse.

Lad dem trække i 20 min. i vandet.

Afkøl og nyd dem friskkogte med en dilddressing, salat, citron og kartofler.

 

Krabbekløer og Mazarinkage med stikkelsbær

 

Mazarinkage med stikkelsbærkompot

Arbejdstid: 45 min. Bage/kogetid: 40 min. Fryseegnet. (10-12 stykker)

 

#

4 æg

200 g flormelis

1 usprøjtet citron (fintrevet skal)

200 g smør (blødt)

200 g ren rå marcipan (groftrevet)

200 g hvedemel

1 tsk bagepulver

¾ dl vand (eller mælk)

¾ dl citronsaft

75 g hele mandler med skind (finthakkede)

 

Stikkelsbærkompot:

125 g sukker

250 g stikkelsbær (rensede)

1 dl vand

1 stang vanilje (kornene)

 

Tilbehør: vaniljeis

*

 

Tænd ovnen på 175 °C.

Pisk æg, flormelis og citronskal til en tyk creme.

Pisk små klatter af smør i og tilsæt marcipan.

Sigt mel og bagepulver sammen og vend det i dejen skiftevis med vand og citronsaft.

Bland finthakkede mandler i dejen og kom den i en smurt springform.

Bag kagen i ca. 45 min, til den er gennembagt.

 

Stikkelsbærkompot: Smelt sukker til lys karamel i en tykbundet gryde.

Tilsæt stikkelsbær, vand og vanilje.

Rør ikke, før bærrene kommes i.

Kog i ca. 10 min, til bærrene er møre.

Server til kagen.

 

Kagen er kompakt i konsistensen og skal serveres med kompot og/eller is.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.811 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her