Wokmad er dejlig, velsmagende mad og er hurtigt lavet på en
travl hverdag.
4 personer. Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 12 min.
#
1 svinemørbrad (ca. 400 g)
1 løg
1 rød peberfrugt
10-12 champignon
2-3 fed hvidløg
1 bakke bønnespirer
4-5 spsk olie (til stegning)
1 tsk rød karrypasta
1 dåse kokosmælk
2 lime
100 g cashewnødder
2-3 spsk fiskesauce
2 tsk sukker
1 bundt basilikum
Tilbehør: kogte ris
*
Afpuds svinemørbraden, og skær den i ½ cm tykke skiver.
Rens grønsagerne.
Skær løg og peberfrugt i smalle både, og champignon i
skiver.
Hak hvidløgsfeddene fint.
Hæld lidt olie i en varm wok eller dyb pande, og steg
hvidløg og rød karrypasta i ca. 1 min.
Tilsæt kødet, og steg videre i ca. 5 min.
Tag kødet op af wokken med en hulske.
Hæld lidt mere olie i wokken, og steg løgene i et par min.
Tilsæt peberfrugt og champignoner, og steg i 2-3 min.
Tilsæt kokosmælk og saften fra de 2 lime.
Smag til med fiskesauce og sukker, og kog igennem under
omrøring.
Tilsæt kødet, varm retten igennem, og vend bønnespirerne i.
Rist cashewnødderne på en varm pande, og hak dem groft.
Drys nødder og frisk basilikumblade over retten, og server
med kogte ris.
TIPS:
Du kan også lave retten med kylling, og du kan variere grønsagerne efter
årstiden og hvad du har i grønsagsskuffen.