En ægte wienerschnitzel, som man får den i Wien, er et
stykke stegt, paneret kalveschnitzel. Her har vi brugt hakket kalvekød og kun
vendt det i mel. Du kan også panere med æg og rasp, hvis du synes bedre om det.
4 personer. Arbejdstid: 40 min. Stegetid: 10 min.
Karbonader:
600-750 g hakket kalvekød
salt og peber
2 spsk hvedemel
25 g smør
Tomat-peberfrugtsalat:
250 g cherrytomater
1 rød peberfrugt
1 skalotteløg
3 spsk olie
1 spsk vineddike
salt og peber
Tilbehør:
750 g kogte, pillede kartofler
25 g smør
1-2 spsk olie
Topping:
4 skiver citron
4 ansjosfileter eller benfri sild
1-2 tsk kapers
1 spsk høvlet peberrod
*
Ælt kødet sammen med salt og peber, og del det i 4
portioner.
Form dem til flade bøffer.
Skyl tomaterne, og skær dem i både.
Rens peberfrugten, og snit den fint.
Pil skalotteløget og hak det fint.
Vend det hele sammen med olie, vineddike, salt og peber.
Skær kartoflerne i skiver, og steg dem gyldne på en varm
pande med smør og olie.
Krydr med salt og peber.
Vend karbonaderne i mel, og steg dem på en varm pande med
gyldent smør i 4-5 min på hver side.
Læg en skive citron på hver og herpå ansjosfilet eller
benfri sild.
Kom kapers i midten og læg høvlet peberrod over.
Server med pandestegte kartofler og tomat-peberfrugtsalat