2 små vildsvinemørbrad (230-250 g stk)
olivenolie
salt, peber
1 spsk friske rosmarinblade
Figenkompot:
6 friske figner
1 spsk smør
½ dl portvin
½ spsk honning eller brun farin
salt, peber
evt. en dråbe balsamicoeddike
Tilbehør:
pillekartofler eller frisk pasta
kogte grønsager fx. rosenkål
Afpuds mørbraderne for hinder.
Rul kødet i salt, peber og rosmarin.
Brun det forsigtigt på alle sider i olie i en sauterepande.
Læg låg på panden og dæmp varmen.
Lad kødet stege stille 15-18 minutter, måske mere, alt efter kødets tykkelse.
Tilsæt evt. ½ dl vand.
Tag tilsidst kødet op, pak det ind i alufolie og lad det hvile mindst 5 minutter.
Vask og halver fignerne og sauter dem forsigtigt i smør.
De må ikke få farve - Pas på, de ikke går i stykker.
Tilsæt salt, peber, honning og portvin, og lad fignerne dampe møre under låg ved svag varme, 3-5 minutter.
Smag kompotten til med balsamicoeddike.
Hæld evt. skyen fra stegepanden ned i kompotten, og lad denne danne sauce.
Skær kødet i skiver på skrå, og server det med figenkompot, kogte grønsager og pillekartofler eller nykogt båndpasta med en smørklat.