Logo

Varm sandwich med bøf og salsa

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Varm sandwich med bøf og salsa

 

En god stor varm sandwich med oksekød kan fint gøre det ud for middagsmad. Især hvis den serveres med denne salsa, lavet af peberfrugter, løg og tomater.

Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 12-15 min. Ikke fryseegnet. 4 personer.

 

#

2 flutes

4 tynde oksebøffer

1 spsk olie

salt og peber

½ icebergsalat (fintsnittet)

 

Peberfrugtsalsa:

1 rød peberfrugt

1 gul eller grøn peberfrugt

1 lille løg

2 tomater

½ dl vineddike eller æbleeddike

1 tsk majsstivelse

*

 

Start med peberfrugtsalsaen.

Skær peberfrugter og tomater og løg i meget små terninger.

Kom dem i en gryde sammen med eddike og ½ dl vand.

Kog op, skru ned til lav varme og kog ved svag varme i 10 min.

 

Rør majsstivelsen ud i ½ dl koldt vand, og jævn salsaen med blandingen.

Kog op under omrøring og smag til med salt og peber.

Lad salsaen køle lidt af i en skål.

Lun flutene i ovnen.

 

Brun bøfferne i olien på en pande ved høj varme i kort tid, så de får flot stegeskarpe, men stadig er rosa i midten.

Krydr med salt og peber.

Skær evt. bøfferne i mindre stykker, så de kan ligge i sandwichen.

Flæk flutene og halver dem, så der kommer to store sandwichbrød ud af hver.

Læg masser af peberfrugtsalsa på brødet og kom salat og bøf ovenpå.

Dryp lidt salsa på bøffen og luk sandwichene med de øverste stykker brød.

 

TIPS: Peberfrugtsalsaen kan holde sig mindst 2 uger i køleskabet i et glas.

Den er og også god i kolde sandwich, hvor den bruges i stedet for dressing.


Se flere dejlige sandwich her

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.570 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her